|Slotshaven Marselisborg
 |
 |
 |
|
Havevandring i slotshaven ved Marselisborg
mandag den 23. august kl. 18.30
Slottets have er inspireret af den engelske romantiske landskabshave og den blev anlagt i begyndelsen af 1900tallet.
I slotshaven er fx slyngede grusstier, store og små beplantninger, skov og søer - vild og tæmmet natur, en have man kan blive væk i, og således forskellig fra barokhaven, hvor væksterne er kunstnerisk klippet og labyrinten dækker behovet for at blive væk.
Slotshavens fravær af overblik betyder, at det er en have, man går på opdagelse i.
Haven indeholder en del skulpturer udført af bl.a. prins Henrik.
Vores guide vil dels vise rundt i haven dels fortælle om nogle af de mange skulpturer i slotshaven.
Er du interesseret i at deltage i denne specielle havevandring kan du tilmelde dig på tlf. 89 31 31 95 eller beboerarrangement@aabnet.dk i perioden mandag d. 16. august kl. 10.00 til fredag d. 20. august kl. 12.00.
NB. Arrangementet gennemføres med forbehold for at kongefamilien ikke opholder sig på slottet. Datoen for familiens afrejse kendes pt. ikke. |